Probiotika – billigt og hjemmelavet

Som de fleste af os nok ved, er probiotika rigtig sundt for vores tarme og vores helbred generelt.

Probiotika er gavnlige bakterier – især mælkesyrebakterier – der er med til at opbygge en sund tarmflora og til at bekæmpe de dårlige bakterier i maven. Har man en sund tarmflora, har man også et stærkere immunforsvar og kan forebygge mange sygdomme eller mindske symptomer ved sygdomme.

Mange mennesker har prøvet at tage antibiotika kur, som dræber de dårlige bakterier i kroppen, men det dræber også de gavnlige bakterier i kroppen, derfor bliver man ofte rådet til at købe nogle probiotika/mælkesyre kapsler og at spise jogurt, for at få fyldt op med de gavnlige bakterier i maven igen.

Istedet for at købe dyre probiotika kapsler, kan man selv lave mad- og drikkevarer, fyldt med gavnlige bakterier, til næsten ingen penge.

På billedet kan du se fra venstre: fermenterede gulerødder, sauerkraut, en portion vandkefir jeg har sat over, 2 flasker vandkefir uden tilsætning i 2F, den ene lidt mørkere farve, da jeg har kommet en sveske i 1F. Derefter en flaske vandkefir hvor jeg har tilsat frosne jordbær og appelsinjuice i 2F😋 uhm det smager som den lækreste sodavand, som børn også elsker! Derefter en flaske kombucha, denne portion har stået lidt for længe, derfor er den godt sur som eddike – jeg bruger den i madlavning, istedet for eddike. Derefter en portion mælkekefir sat over.

Vi laver tingene lidt på gefühl og bruger opskrifter forskellige steder fra. Men min yndlings hjemmeside, som jeg bruger mest, er altomfermentering.dk

Der findes også fb gruppen Kefir og Kombucha DK (Alt Om Fermentering) herinde kan du finde inspiration til fermentering af alverdens råvarer, samt stille spørgsmål til de garvede fermentister.

Jeg har også modtaget vandkefir svampe, mælkekefir svampe og scoby til at lave kombucha, fra nogle søde mennesker, i den gruppe. Da svampene og scoby formerer sig hele tiden, deler folk det gratis ud! Du skal blot tilmelde dig gruppen og lave et opslag hvor du efterspørger det, i det eget område, så finder du nok en venlig sjæl der vil dele noget med dig😊

Udover, at fermenteret mad og drikkevarer er rigtig sunde, er det også en god konserveringsmetode, som er blevet brugt i flere årtusinder, hele verden over. Desværre er de fleste i dag, gået væk fra at konservere deres egne råvarer, og køber hellere konserves mad i supermarkederne, som er konserveret i masser af raffineret hvid sukker, kunstige konserveringsmidler o.s.v. Dette er knapt så sundt for vores tarmflora og generelle helbred. Jeg vil sågar påstå, at man kan blive direkte syg af det!

Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at springe ud i det, måske prøv 1-2 ting til at starte med, så kan du bygge mere på. Når man først kommer i gang, er det rigtig nemt og rigtig hurtigt at lave. Og det smager lækkert og giver velvære 😊 God fermenterings lyst!

2 tanker om “Probiotika – billigt og hjemmelavet

    1. Dav Lene 🙂 1F betyder første fermentering og 2F betyder anden fermentering. Når man laver vandkefir bruger man vand, vandkefir svampe, sukker, tørret frugt og evt citron. Dette skal stå 2-3 dage, så fjerner man den tørrede frugt og citron(hvis du har smidt den i med skal/frugtkød), så siger man svampene fra og kommer den færdige vandkefir på flasker. Her kan du vælge at tilsætte smag, det kan være friske, frosne eller tørrede frugter, vaniljestang eller hvad man nu har lyst til. Dette kaldes 2F. Kombucha brygger man med scoby, startervæske (kombucha der har stået længe og er blevet meget sur), the og sukker. Skal stå ca 12-14 dage, eller hvor længe man synes. Når du synes den smager godt hælder du det på flasker og her kan du også tilsætte smag i form af frugter eller andet og det bliver også kaldt 2F. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *