Moderne stofbleer

Har du overvejet at skifte over til moderne stofbleer til din baby, i forhold til engangsbleer?

Min første var over 1 år, da jeg tog den endelige beslutningen, at skifte over til moderne stofbleer. Jeg fandt to grupper på fb, hvor du kan købe og sælge moderne stofbleer: Moderne stofbleer / genbrugs bleer m.m. køb og salg og Køb/salg/bytte af moderne stofbleer, bind, vikler og tilbehør

I starten kunne jeg ikke finde hoved eller hale i, hvad jeg skulle vælge, da der findes så mange forskellige bleer.

Så så jeg et update med blandede bleer, som jeg syntes så pæne ud, havde en rimelig pris og sælgeren boede ikke så langt væk fra mig. Jeg skrev til hende og spurgte om jeg kunne komme forbi og købe nogle og få en lille forklaring på, hvad forskellen var på de forskellige bleer, hvordan de bruges, vaskes o.s.v.

Jeg købte lidt blandede bleer med hjem, grovia aio, hybrider og nogle andre.

Fra aller første gang de kom i brug, føltes det bare rigtigt. Mit barn blev klædt i bomuld, der mindede mere om undertøj, end at blive pakket ind i plastik med kemikalier! Stofbleerne er så pæne, og så er det også rigtig dejligt, ikke at skulle smide skrald i form af plastik ud, flere gange om ugen. Ej hellere skal vi tænke på, at købe bleer, da de altid er i huset.

Vi smider de beskidte stofbleer i en spand med wetbag, som man lukker til, så det ikke lugter. Så åbner man bare den og smider i vaskemaskinen og vupti, bleerne hopper ud og bliver vasket.

Jeg har købt noget rispapir at komme i bleerne, så hvis der er afføring, bliver papiret kasseret og bleen er ikke ligeså beskidt. Er der kun tis på rispapiret, kan det vaskes i maskinen et par gange og genbruges. Jeg vasker det i en tøjpose, så går de ikke så nemt i stykker.

Det er smart med rispapir, men slet ikke nødvendigt synes jeg. Hvis jeg ikke har haft det i bleen, så holder jeg den blot ned i toilettet og skyller med bruseslangen, så det værste går af, inden den bliver smidt til vask.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *