Genbrug

Her kommer et lille indlæg, om mit forhold til genbrug. Senere vil jeg uploade nogle billeder, af mine genbrugsfund.

Genbrug er meget vigtigt for mig. Jeg har tidligere bl.a. skrevet om moderne stofbleer. Jeg blev så glad efter, at vi begyndte at bruge dem, istedet for engangsbleer. Vi smed så mange plastikposer med plastikbleer og skumgummiklude ud om ugen/måneden! Nu bruger vi moderne stofbleer, som er købt brugte og skal sælges videre, indtil de er helt slidte og ikke kan bruges mere. Og vaskeklude har jeg lavet, ved at klippe mandens gamle børnehåndklæde i stykker, de er dejlig bløde og nemme at vaske. Så har vi intet skrald fra bleskift længere, kun tøjvask, hvor jeg prøver at tænke miljøvenligt, når jeg vasker. Bl.a. fylde maskinen helt op, at lufttørre o.s.v.

Udover moderne stofbleer, køber jeg kun brugt tøj og ting til børnene. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, jeg har købt noget nyt til børnene. Jeg kan huske det første sæt tøj, der er fra Joha, som er 100% økologisk bomuld, og så kan jeg huske at vi købte en barnevognsele og en parasol. Det var inden jeg kendte Reshopper, og har ærget mig lidt bagefter over det.

Jeg blev bekendt med Reshopper, da nogle i mødregruppen fortalte om det, og efter jeg har fået den app, går jeg altid derind og søger, hvis mit barn mangler noget. Det kan være strømper, pyjamas, overtøj, gåvogn o.s.v. Appen er meget smart, da man kan søge specifikt på ting, såsom str, mærke o.s.v. og du kan vælge hvor lokalt det skal være 2km – 20km og man henter det bare hjemme hos folk selv.

Også har jeg fået nogle gratis ting, på fb grupperne Gratis Ting København og Free Your Stuff Copenhagen. Jeg har bl.a. fået et børnebord og børnestol, børnebøger og My Little Pony slot, baby hoppegynge og en ventekjole.

Desuden har vi fundet på gaden, juniorseng og en baby scooter, som vi har taget hjem og har vasket.

Og i vores storskraldrum, har vi fundet møbler o.s.v. til vores hjem. Også har vi fået ting, som familie og bekendte er blevet trætte af at bruge.

Jeg er glad for, at have sparet så mange penge, da vi er en børnefamilie på SU, hvor budgettet er stramt. Samt er jeg også glad for, at bruge gamle ting, istedet for at købe nye. På samme måde giver vi også vores gamle ting videre til bekendte, den lokale Kirkens Korshær eller Christiania Free Shop.

Selvsagt køber jeg også genbrugstøj til mig selv, eller jeg får aflagt tøj fra veninder eller min søster.

Udover tøj og ting, sorterer vi affaldet herhjemme, tager stofnet med når vi skal ud og handle o.s.v.

Jeg synes genbrug er vigtigt, da vi skal passe på vores planet. Det gør mig ked af det at se, hvor forurenede havene er rundt omkring os er og fiskene er fyldt med tungmetaller, så de nærmest ikke er spiselige længere. Og det samme med grøntsagerne vi dyrker, da grundvandet er forurenet. Det gør mig ked af det at se folk købe nye ting og smide dem til skrald bagefter, hele tiden. Og det butikkerne ikke får solgt af ting og tøj, bliver også smidt til skrald for at blive brændt af. Og al den indpakning til vores madvarer, man kan nærmest fylde en hel skraldespand op med indpakning, hver gang, man skal til at lave aftensmad. Heldigvis findes der nogle gange alternative, og vi forsøger at undgå at købe madvarer i emballage, så vidt muligt. Og det emballage der er, affaldssorterer vi.

Dette var så lidt af mine tanker, omkring genbrug. Hvad er der mere tilbage at sige? “Be the change you want to see in the world.”

P.S. Billeder kommer snart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *